Igår fik vi årets første rabarbertrifli lavet efter den gode gamle opskrift med rabarberkompot, knuste makroner & råcreme. Den ene af krukkerne med rabarber har nemlig hygget sig hele vinteren i det isolerede drivhus, og er lige en omgang foran rabarberen i haven. Behøves jeg at fortælle, at konen med krukkerne er rimlig populær i familien, når der diskes op med den slags hjemmelavede desserter?
Som I kan se roder det hele lige nu: der bliver bl.a sået sommerblomster, georgineknolde, kartofler, ranunkler og røde/gule stikløg og så bliver der pottet om med ny jord til alle de gamle buxbom'er.

















