Så kom der dejligt meget sne og hvor er det dog smukt! Var godt nok slet ikke klar med at få de sidste krukker tømt og planerne om lidt ekstra oprydning i haven er nu lagt på hylden, men så er der jo også ekstra tid til at julehygge. Har i år anskaffet et par cedertræer og pyntet dem med pigeon- æbler, jeg synes de er rigtig fine og kommer altid til at tænke på universet fra bogen om Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard??mandag den 29. november 2010
Snepiger, julehygge & Orla Frøsnapper
Så kom der dejligt meget sne og hvor er det dog smukt! Var godt nok slet ikke klar med at få de sidste krukker tømt og planerne om lidt ekstra oprydning i haven er nu lagt på hylden, men så er der jo også ekstra tid til at julehygge. Har i år anskaffet et par cedertræer og pyntet dem med pigeon- æbler, jeg synes de er rigtig fine og kommer altid til at tænke på universet fra bogen om Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard??
Etiketter:
Vinter
onsdag den 10. november 2010
Græskarsuppe, rugbrød og forårsløg
Her i familien er vi ret vilde med suppe og græskarsuppe er en af favoritterne. Her i den kolde tid er det bare med at få fyret op under suppegryden samt simreretterne. Det er også hyggeligt at huske det gode hjemme-bagværk så her kommer en rigtig god opskrift på et super godt hverdagsbrød, som fungerer både som morgenmadsbrød og madpakkebrød fra kogebogen “Suveræne Succeser” af Sonja Bock & Tina Scheftelowitz:
50 g gær
1/2 liter lunkent vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
1/2 liter kærnemælk
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 kg grahamsmel
evt 1 dl vand og 2 dl hvedklid
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og sukker og rør rundt, til det er opløst. Tilsæt kærnemælken og resten af ingredienserne. Hvis der skal klid i brødet tilsættes yderligere 1 dl vand. Rør så lidt som muligt i dejen. Fordel dejen i to 1 1/2 liters brødforme, som er smurt med olie, hvis de ikke er af slip-let-slagsen. Sæt formene i en kold ovn, tænd på 175 grader (ikke varmeluft) og bag brødene i 1 1/2 time. Tag brødene ud af formene og køl dem af på en rist. Brødene er lettest at skære dagen efter bagningen...men det er svært at vente SÅ længe!
Etiketter:
Opskrifter
Abonner på:
Indlæg (Atom)








